Fra øl til pis til mere øl.
På Roskilde Festivalen bliver der hvert år indtaget mange tusind liter øl, og det er ikke det rene vand, der kommer ud. Til gengæld er det glimrende gødning, og det blev til recirkulations-øllen Pisner.
I 2015 lancerede Landbrug & Fødevarer aktiviteten Beercycling på årets Roskilde Festival, hvor der blev indsamlet urin i særlige tanke. Formålet var at demonstrere landbrugets evner indenfor recirkulering, da den offentlige debat mest handler om landbrugets evne til at sprede pesticider og forurene grundvand.
Der blev indsamlet 55.000 liter urin og efterfølgende blev urinen spredt på maltbygmarker og brygget hos det økologiske bryggeri; Nørrebro Bryghus. To år efter, i 2017, var Landbrug & Fødevarer klar til at levere den øl tilbage til gæsterne, som de selv havde leveret gødning til.
Men festivalgæsterne havde ikke blot leveret gødning. I forbindelse med lanceringen var de også med til navngivning, design og prøvesmagning. Via sociale medier og i samarbejde med P3 blev der indsamlet navneforslag, og det bedste blev fundet ved afstemning. Også designet på øl-etiketten blev bestemt af danskerne via en afstemning. Nu havde danskerne leveret pis, navn, og design. Og i den grad fortjent en øl.
Eneste udfordring var, at øllen ikke kunne få adgang til Roskilde Festival pga. en kontrakt med en øl-producerende hovedsponsor. Faktisk så man den helst slet ikke i Roskilde og omegn.
Man kan tage pisset ud af Roskilde Festival, men man kan ikke tage Roskilde Festival ud af pisset.
Og alle dem, der havde doneret gødning til Pisner, skulle have deres investering tilbage. Derfor blev der arrangeret en stor opvarmnings-event til Roskilde Festival på Axeltorv i København, hvor man uddelte gratis Pisner til alle. På sociale medier, outdoor, print og online medier blev danskerne inviteret på en gratis Pisner før festivalen, så alle kunne smage beviset på, at recirkulation ikke er det rene pis.
Udvalgte resultater.
- Et estimeret reach på 300 millioner mennesker globalt via presseomtale i internationale medier: CBS News, World News, International Business Times, BBC News Day (Radio), USA Today, Huffington post, britiske NME og amerikanske Pitchfork mm.
- Mere end 50 omtaler i danske trykte medier.
- Pisner på sociale medier havde over 50 millioner visninger.
- En enkelt film-post resulterede i 25.000 likes, 6.400 delinger og 4,9 mio. visninger.
- På Twitter blev historien på blot fem dage eksponeret for mere end 40 mio. mennesker.
- Der blev udleveret og solgt 50.000 flasker i sommeren 2017. Efter henvendelser fra bl.a. USA, Australien, England, Tyskland, Holland, Italien, Frankrig, Belgien, Norge, Sverige, Island, Polen, Israel mm. produceredes yderligere 25.000 stk.
Vil du høre mere?
Kontakt Christina Tønnesen
Tlf.: +45 21 70 95 89
Mail: ct@mensch.dk