Persondatapolitik
Formål
Formålet med denne persondatapolitik er at forklare, hvordan vi indsamler, beskytter og anvender personoplysninger. Denne persondatapolitik er rettet mod
- Personer som har en erhvervsmæssig relation til Mensch
- Ansøgere og kandidater til stillinger hos Mensch
Praksis for behandling af data om ansøgere
Formålet med behandlingen af ansøgeres personoplysninger er at få indsigt i kandidatens erfaring og kompetencer for at sikre en korrekt rekruttering. Modtagerne af personoplysningerne er ledere hos Mensch. Er du ansøger til et job hos Mensch behandler vi følgende personoplysninger om dig:
- Navn, adresse, telefonnummer, alder
- Uddannelsesniveau, uddannelsestype, erhvervserfaring, interesser
Oplysninger overføres ikke til tredjelande. Indkomne CV’er opbevares i max. seks måneder.
Der vedhæftes ikke filer med et personfølsomt indhold i e-mails.
Hvilke personoplysninger behandler Mensch om dig?
Har du en erhvervsmæssig relation til Mensch, registrerer og behandler vi kun almindelige personoplysninger og dermed ingen følsomme personoplysninger om dig. Vi har brug for visse personoplysninger for at kunne administrere dit kundeforhold med Mensch, samt for at kunne levere målrettet og vedkommende markedsføring til dig. Mensch indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne give dig den bedste og mest individuelle service.
Når du er kunde eller har en erhvervsmæssig relation til Mensch har vi – udover firmaoplysninger – som minimum brug for dit navn, telefonnummer og e-mailadresse. Derudover registrerer vi oplysninger som er vigtige for vores betjening af dig som kunde eller kundeemne, fx din deltagelse på vores faglige arrangementer, URL til din LinkedIn-profil samt eksempelvis datoer for hvornår vi har talt sammen.
Personoplysninger om dig registreres dels i et økonomisystem (hvis du er kunde), dels i et CRM-system.
Vi opbevarer og benytter kun dine personoplysninger så længe vi har et sagligt og legitimt formål med behandlingen.
Hvad bliver dine personoplysninger brugt til?
Mensch bruger de indsamlede personoplysninger til følgende formål:
- Kundesupport
- Administrative formål, fakturering og servicemeddelelser
- Målrettet kommunikation, fx gennem nyhedsbreve, invitation til faglige arrangementer, digital annoncering
- Personlig kontakt
- Markedsføring generelt
- Rekruttering (hvis du er ansøger)
Markedsføring via e-mail, SMS og sociale medier
Mensch udsender udelukkende e-mails med markedsføringsindhold til personer, der på forhånd har tilmeldt sig dette og i den forbindelse givet deres samtykke. I alle e-mails indeholdende markedsføringsmateriale som udsendes fra Mensch, har du mulighed for at meddele, at du ikke ønsker at modtage e-mails fremover. Du kan også til enhver tid meddele, at du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale via e-mail, ved at sende en besked til persondata@mensch.dk.
Er du kunde hos Mensch, og har du oplyst din e-mailadresse til os, kan vi sende dig e-mails med markedsføringsindhold uden dit samtykke, såfremt vores henvendelse handler om de produkter og serviceydelser – eller tilsvarende produkter og serviceydelser – du køber hos os.
Når du tilmelder dig et arrangement, et nyhedsbrev eller udfylder en kontaktformular på vores hjemmeside, giver du samtidig samtykke til, at vi må kontakte dig personligt med nyheder, gode tilbud og invitationer. Du afgiver en række personlige oplysninger, fx personnavn, e-mailadresse og mobilnummer. Mensch anvender disse oplysninger til at kunne kontakte dig pr. e-mail, sms og via sociale medier (som fx Facebook og LinkedIn) med tilbud om andre arrangementer, nyheder og produkttilbud, som vi tror, kunne være interessante for dig. Mensch videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbreve og markedsføring via e-mail mv., ved at følge anvisningen i de meddelelser du modtager eller ved at kontakte os på persondata@mensch.dk.
Cookies og brug af mensch.dk
Vi benytter cookies, og her kan du læse hvorfor. En cookie er en lille datafil, som vi gemmer på din computer for at hjælpe dig i dit besøg og for at kunne genkende dig når du kommer retur. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Vi bruger desuden cookies til at hjælpe med at indsamle viden om din adfærd på hjemmesiden, og disse data bruger vi til at forbedre og optimere vores hjemmeside. Det giver også et indblik i, hvor mange der har besøgt vores hjemmeside, og hvilket indhold, der er mest populært. Nogle cookies bruges til at hjælpe med at skabe den bedste brugeroplevelse på hjemmesiden. Det er fx valgte præferencer såsom sprog. Eller valg, som gør navigation enklere. Der indsamles ingen personligt identificerbare data med denne type cookies.
Vi benytter desuden cookies til markedsføring. Ud fra disse kan vi målrette markedsføringen over for dem, der har besøgt vores hjemmeside.
Du kan altid afvise cookies på din computer ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne, afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der mange funktioner og services, du ikke kan bruge, fordi de forudsætter, at hjemmesiden kan huske de valg, du foretager. Cookies som du tidligere har accepteret, kan efterfølgende slettes nemt.
Indsigt og klager
Er du ansøger eller ansat i en virksomhed, som er kunde, eller på anden måde har en erhvervsmæssig relation til Mensch, har du ret til at få indsigt i, hvilke personoplysninger, vi behandler om dig. Ønsker du indsigt i – eller har du ændringer til – de personoplysninger, som er registreret om dig hos Mensch, skal du rette henvendelse til persondata@mensch.dk eller ringe på 33 13 19 99.
Du kan desuden gøre indsigelse mod vores behandling af data om dig i henhold til databeskyttelsesforordningen. Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, har du ligeledes mulighed for at rette henvendelse til Datatilsynet.
Læs mere på www.datatilsynet.dk