Programmet om Ingenting

Programmet om Ingenting er en månedlig podcast af Oliver Enné, Tobias Enné og Tobias Kippenberger, som taler med mennesker, der er sjovere og mere interessante end dem selv.

Her de seneste 13. Og der er mange flere på Spotify.

Episoder

Barbara Gjerluff Nyholm

21 June 2025

Loading…

Barbara Gjerluff Nyholm er journalist og forfatter. Vi taler om gæster, der kommer for sent til interview, hendes idé til et nyt tv-program om rige mennesker, at cykle gennem Distortion, tegnsætning i sms’er, hvordan man skriver en roman, planlægningen af hendes kommende bryllup, spillefilmen Gladiator og meget, meget mere. Foto: Alex Høgh Andersen

Emma Rosenzweig

14 May 2025

Loading…

Emma Rosenzweig er uddannet fra kunstakademiet Städelschule i Frankfurt. Hun har også arbejdet som model. I august 2024 debuterede hun som forfatter. Nu gæster hun programmet for første (men forhåbentlig ikke sidste) gang. Vi taler om at have billeder af sig selv hængende i sit hjem, dyre strømper, at få afbleget hår, gætter på hvilke sange, Emma bedst kan lide at synge, når hun er på karaokebar, at gå i biografen alene, og meget mere. Foto: Sara Galbiati

Peter Sommer

13 March 2025

Loading…

Peter Sommer er musiker, sanger og sangskriver. Sidst han gæstede programmet, var det i selskab med Brian Holm. Men det er lang tid siden. I dette program taler han om at svømme langt i den lokale svømmehal, om at spille liveshows med solbriller på, om Leonard Cohen, om at lave chef’s kiss, når man taler med andre, om Peters dobbeltgænger Pilou Asbæk – og så får vi en opskrift på rigatoni med grønkål og mandler. Foto: Casper Sejersen

Brian Holm (Nytårsspecial 2024)

31 December 2024

Loading…

Traditionen tro runder vi året af med i selskab med Brian Holm, tidligere professionel cykelrytter og sportsdirektør. I programmet taler vi om at spise havregryn inden en stor aften ude, om at bytte gaver, om de mennesker, vi har mistet i år, om hvad vi skal spise til nytår, om hvordan vi placerer vores respektive 2024 på en skala fra ét til hundrede og meget, meget mere. Foto: DR

Kim Bildsøe Lassen

19 December 2024

Loading…

Kim Bildsøe Lassen er journalist og tv-vært, blandt andet kendt fra TV Avisen. I programmet taler vi med ham om at flyve i Air Force One med George Bush, hvordan han fejrede sin 60-års fødselsdag, hvilken slags drinks han foretrækker, hvilken slags musik han lytter til derhjemme, at blive klippet af stylisterne på Danmarks Radio og meget, meget mere. Foto: DR

Lærke Kløvedal

06 December 2024

Loading…

Lærke Kløvedal er madanmelder, forfatter og radiovært. I dette afsnit gæster hun programmet for at tale om is som dessert, komfortabelt tøj, at have en holdning til hvor man sidder på restauranter og Lærkes helt særlige møde med en hund. Vi deler en gammel anekdote fra Restaurant AOC, kører vibes, fit check og alt det andet, der hører programmet til. Foto: DR

Bjarne Corydon

21 November 2024

Loading…

Bjarne Corydon er tidligere finansminister og nuværende administrerende direktør og chefredaktør på dagbladet Børsen. I denne episode taler vi om kunsten at smalltalke, hans foretrukne sang af John Mayer, at være selvudnævnt “Swiftie”, ikke at kigge på prisen og om Amager reelt er en del af København. Derudover kommer vi omkring hans forbrug af fastfood, hans rodede kontor og parallel leg i politik. Foto: Folketinget.dk

Mads Brügger

31 August 2024

Loading…

Mads Brügger er dokumentarist, journalist og forfatter. I skrivende stund er han chefredaktør for Frihedsbrevet. Han er også en god ven af programmet, og derfor er vi glade for, at han er med for tredje gang. I denne episode taler vi om Mikhail Gorbatjovs modermærke, et alternativt Programmet om Ingenting opdigtet af ChatGPT, hvor svært det er at rense blomsterstøv af en hvid jakke, undertøj under løbeshorts, den sicilianske mafias filmpris samt meget, meget mere. Til sidst afslører Mads en eksklusiv rabatkode til Frihedsbrevet – kun til Programmets læsere. Foto: Frihedsbrevet

Lotte Folke Kaarsholm

17 July 2024

Loading…

Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør hos Politiken. Før det var hun vært for Deadline på DR2. For to år siden var hun gæst i programmet for første gang, og nu vender hun tilbage for at tale om gode interviews, dårlige interviews, tennis, Novak Djokovic, hvorfor der er så mærkelig indretning hos Joe & The Juice, hvordan hun har indrettet sit kontor, udendørs duftlys og meget, meget mere. Foto: Thomas Borberg

Nikolaj Koppel

11 July 2024

Loading…

Nikolaj Koppel er tidligere koncertpianist og tidligere musikchef i Tivoli. Nu arbejder han som programchef for Podimo. Han har tidligere gæstet programmet to gange, men han kan kun huske den ene gang, fordi det var med Peter Falktoft og hans hund. I programmet taler vi om hans B-rotation af strømper, hvorfor dette program ikke kan findes på Podimo, hvorvidt det er fedt at eje et Rolex, hvad han skal lave i sommerferien, de mange farver på maling fra mærket Farrow & Ball, overfloden af italienske restauranter i København og meget, meget mere. Foto: Podimo

Anna Libak

07 April 2024

Loading…

Anna Libak er journalist, podcaster og meningsdanner. Til daglig er hun udlandsredaktør på Weekendavisen. Hun har også arbejdet i Rusland for Berlingske. I programmet taler vi med hende om at være til bal med dronningen, at tage lur på jobbet, det nye countryalbum fra singer/songwriter Beyoncé, ikke at lytte til sine egne programmer, dårlige film og meget, meget mere. Foto: Weekendavisen

Henrik Qvortrup

30 March 2024

Loading…

Henrik Qvortrup behøver ingen introduktion, men han får en alligevel. Han er journalist, podcastvært, politisk ekspert og har blandt andet været chefredaktør på Se & Hør og Ekstra Bladet. Nu arbejder han for BT. I programmet taler vi om hans karriere i reality tv, den sværeste person han har interviewet, hvordan han indrettede dit kontor i JP/Politikens Hus, hans meget folkelige musiksmag og meget, meget mere. Foto: Peter Nørby

Frederik Cilius og Rasmus Bruun

01 February 2024

Loading…

Frederik Cilius og Rasmus Bruun er kendt fra formater som Den Korte Radioavis, Operarejsen og diverse andre medieoptrædender i radio og tv. De har hver især gæstet programmet enkeltvis og nu er de altså gæster sammen for tredje gang. Vi var besøg hos R8dio for at tale om at blive tilbudt roller i tv-formater med såkaldt ‘LOL-garanti’, hvor ofte de tænker på det romerske imperium, Rasmus’ livsregler, lange hår i nakken, Frederiks uheld ved flaskecontaineren, folks opførsel i omklædningsrum og meget mere. Foto: Klaus Vedfelt