Sociale medier.
I mange sammenhænge er Facebook, Twitter og alle mulige andre platforme en del af dit arbejde. Men når det ikke er direkte arbejdsrelateret, vil vi bede dig om at lade sociale medier passe sig selv til før eller efter arbejdstid. Det kan de godt, og det skærper koncentrationen gevaldigt. Husk også, at det kan være svært at skelne imellem din professionelle og private personlighed, så tænk over, hvad du deler, diskuterer og deltager i. Eller følg vores grundregel nr. 1 for erhvervsledere på sociale medier: Betragt det som trafik. Bevæg dig ikke ud i det, hvis du har fået et glas rødvin.