Mensch køber Another.
Det er med stor glæde og endnu større forventninger, at vi kan starte året med oplysningen om, at vi ved årsskiftet overtog Another, som vi både kender og respekterer. Et bureau, som har markeret sig med grundtanken ”There is another way”. Og et bureau, som vi både har holdt øje – og kontakt – med, siden de startede i 2011.
Another stod blandt andet for lanceringen af hedengangne Simple Feast med Casper Christensen som provokerende udskældt frontfigur, og senest kampagnen for Clever. En kampagne, der får os til at tænke på, at det danske møgvejr faktisk er godt vejr for fremtiden, når det får vindmøllerne til at snurre.
Den 6. januar flytter Client Service Director Maria Handberg og Creative Director Thorkild Bjerre sammen med en række projekter ind på Bredgade 41.
Vi glæder os til at præsentere dem. For med en stor menneskekenders ord: Ingen af os er lige så gode som os alle sammen.