Julen starter i toget
Julestemning er lidt af et forsuttet bolsje i reklamesammenhænge. Den skal omgås med en vis varsomhed, hvis det ikke skal ende i det kvalmende. Men denne kampagne er næsten blevet en juletradition, der kører hvert år.
Tag toget, og tag forskud på julen.
Julen er ikke blot årets travleste og mest indtjenende periode i DSB’s salgsafdeling. Det er også årets sidste chance for at indfri salgsmålene og gøre et godt indtryk på befolkningen, som ikke altid er udtalt begejstret for DSB. Billetter til d. 24. december sælger sig selv. Til gengæld er der masser af andre juleanledninger i november og december hvor toget ikke er det foretrukne valg.
Julekampagnen havde derfor to overordnede målsætninger: Dels at påvirke DSB’s omdømme med en sympatisk, emotionel kommunikation, der kunne styrke relationen til danskerne. Dels at øge salget af Orange-billetter i november og første halvdel af december.
Derfor handlede det om at lave en autentisk og troværdig fremstilling af togets tilbud. Kampagneplatformen kom til at hedde ”Tag toget og tag forskud på julen” og havde et taktisk budskab på Orange-billetter til max. 99 kr.
Målgruppen for kampagnen var primært kvinder +35 år, og sekundært de unge 18-25-årige, som i stigende grad vælger de nye tilbud i markedet som GoMore, Flixbus mm.
For at sikre appel i den unge målgruppe indledtes et strategisk samarbejde med flere influencers og bl.a. Astrid Olsen blev en central del af kampagnen. På egne kanaler viste hun, hvordan man kunne gøre sig klar til julefrokoster i toget under hendes tema ”Get ready with me”. Hun afholdt events, hvor hun og makeup artister omdannede togvogne til makeupvogne, hvorfra der blev skabt en masse indhold til DSB’s sociale kanaler. Hun medvirkede også i den overordnede kommunikation fra film og OOH til print mv.
Udvalgte resultater.
- Målsætning: 54.378 rejser. Solgte rejser: 90.032.
- Omsætningsmål: 4.894.200 kr. Resultat: 9.743.070 kr.
- Liking 56 % –benchmark for DSB-kampagner 26 %.
- Mere positivt syn på DSB (omdømme) 16 %
– benchmark 3 %. - Hjulpet budskabsforståelse 91 % – benchmark 67 %.
- Højeste SoMe-score nogensinde for DSB.
Vil du høre mere?
Kontakt Christina Tønnesen
Tlf.: +45 21 70 95 89
Mail: ct@mensch.dk