Energien er deres egen.

Grønlands areal på knap to millioner kvadratkilometer er kun overfladen. Under den ligger dybe spørgsmål om storpolitik, selvstændighed og ressourcer. 

Men måske også svar på nogle af verdens største udfordringer.

Ikke mindst når det handler om energi. 

Med 44.000 kilometer kystlinje er det sin sag at få varme, strøm og vand over hele Grønland. Eller rettere – det er vores sag.

Nukkissiorfiit skal sikre energien overalt i Grønland, hvor der lever mennesker. Og det har vi gjort igennem 70 år og dage, der kan ligne nætter. 

Det hedder forsyningspligt, men vi tænker på det som forsyningsevne. 

På den yderste lokation, hvor et enkelt menneskes evne til at få gang i dieselgeneratoren kan være forskellen på liv og død. Men også at evne de teknologiske pilotprojekter, hvor fremtiden formes. 

For vi drømmer om et Grønland, der er uafhængigt af importerede fossile brændstoffer. Uafhængigt af andre landes ressourcer.

Uafhængigt af andre landes sikkerhedspolitik og strategier.

Vi kan selv. Vi har både energien og teknologien til at gøre Grønland grøn. Vi har vældige naturressourcer og erfaring med vedvarende energi under ekstreme forhold.

Og dermed alle forudsætninger for at blive et foregangsland for grøn omstilling, grøn teknologi og grøn innovation.

Vores målsætning er 100% grøn energi i 2030. Og vi er godt på vej. 70% af vores energi er allerede grøn. Nuuk kan blive verdens første grønne hovedstad. Og Ilulissat er allerede verdens klimahovedstad.

Men det næste spring er større. Økonomisk, politisk og teknologisk. Og det kræver, at vi kan tiltrække de bedste medarbejdere. De skarpeste, stærkeste og stolteste. Uanset køn, alder og etnicitet.

Vi skal kort sagt bruge de bedste. Og de skal vælge os. 

Ikke blot fordi vi er en sikker arbejdsplads – i alle ordets betydninger. 

Men fordi Grønlands energi skal være vores egen.