Repeat until strong
Markedet for funktionelle fødevarer og proteintilskud vokser væsentlig hurtigere end markedet for mejeriprodukter. Men vil man som mejerikoncern være med, må man lære at tale træningssproget.
Stay Strong er et koncept baseret på den fysiologiske indsigt, at træning er den mest effektive medicin mod aldring. Alle taber muskelmasse fra 25-årsalderen, og hvis man vejer det samme som 40-årig, som man gjorde som 20-årig, kan man roligt gå ud fra, at en stor procentdel af musklerne er byttet med fedt.
Modgiften er træning, og en væsentlig del af målrettet træning er indtagelse af tilstrækkeligt protein. Men for de fleste motionister er en halv liter proteinshake med navne som ”Monsterbulk Protein Explosion” en anelse overvældende.
Og her kommer Stay Strong ind i billedet. Med en række proteinrige og smagfulde mejeriprodukter fra skyr til yoghurt behøver den hårde træning ikke følges med protein shakes, der smager af kemi og lugter af sved.
Balancen imellem det kraftfulde og det smagfulde er styrken i konceptet. Fra designet til navnet.
Vil du høre mere?
Kontakt Christina Tønnesen
Tlf.: +45 21 70 95 89
Mail: ct@mensch.dk